Efter yderligere at have stiftet nært bekendtskab med sorte gibbonaber slog vi lejr ved en flod, hvor vi badede, spillede kort og kiggede på en stjernehimmel blinkende af ildfluer inden vi faldt i søvn på en sten.
Startede 2. dag med kort vandretur til et vandfald hvor vi badede, hvorefter vi tubede ned af floden tilbage til Bukit Lawang. Her blev der festet med de lokale, hvilket indebar den obligatoriske efterfølgende hviledag, hvorefter turen på ny gik ud i junglen. To hollandske piger havde tippet os om stedet Back to Nature. Et guesthouse ude i junglen, hvor elektricitet og internetadgang ikke findes. Stedet lå lige ud til floden, men krævede helt særlige skills at komme frem til. Floden skulle krydses et par gange og dette foregik med røven i vandskorpen og neglene boret ind i hænderne på den rutinerede guesthouseejer, som naturligvis tog turen i bare tæer og speedos, med tre (dog små og letpakkede) rygsække på hovedet og den ene mere væltende dansker efter den anden i hånden. Det ser muligvis ikke så besværligt ud (jf. nedenstående billeder), men vi kan afsløre at strømmen er så stærk, at den på et sekund ville kunne vælte hele det danske herrelandshold omkuld (tillykke til dem for resten). Desværre også så stærk at vi måtte vinke farvel til den ene af Idas nyerhvervede Nike Free sko, da den valgte at tage turen ned ad floden, hvorefter den forsvandt af syne. Den storsmilende guesthouseejer tryllede dog hurtigt et par ægte junglesko frem, så vi alle var godt klædt på til et mindre trek i mandens private (!) del af junglen. Turen gennem den noget mere uberørte og ilebefængte jungle bød blandt andet på synet af den sjældne whiteheaded gibbon abe, frokost ved vandløb og et tæt butrace ned af de stejle bjergskåninger. Klokken meget tidligt slukker vorherre for den store lampe, og herefter oplyses Back to Nature udelukkende af stearinlys, bål og naturligvis millioner af stjerner. Aftentimerne blev fordrevet med kortspil, stjernekiggeri og indtagelse af junglejuice. Det uendelige mørke medførte desværre en del rumsteren i nattetimerne, hvor især Emilies skræk for rotter blev sat på prøve. Efter en grundig rundvisning i ejerens medicinhave og et sidste brusebad i vandfaldet, tubede vi tilbage til Bukit Lawang, for at tilbringe den sidste aften med vores guider, som blandt andet tog os med på byens populære jungleclubbing.
Efter en nat i den larmende storby, Medan, er vi nu helt klar til at indtage Malaysia med storm.
Selamat tinggal
Ida Emilie Pernille
Ida ser mindre begejstret ud for stejl nedgang |
Mina in action |
Sort Giobbon umiddelbart før den sprang ned og kildede Emilie på benene |
Det er aberne der spiser bananerne |
Guide og god udsigt |
Tubing med Ali Baba |
Pernille krydser flod |
På trekking i vores værts jungle |
Faldet bagover et par gange eller ti |
Haveudflugt. Nu med kniv. |
Morgenbad i vandfald |
Eftermiddagssnack |
Udsigt fra vores værelse i junglen |
Modebladsopdatering i stearinlysets skær |
årh, hvor ser det fantastisk ud! tak for en skøn underholdende blog :-)
SvarSletRårgh, meka fan af pocahontas-billedet at pernille. Frækkert! Og kildeaben.
SvarSlet