Blogbeskrivelse:

Lidt af det der sker. Østpå.

onsdag den 15. februar 2012

Turen går til Malaysia

Efter to uger i Malaysia med en mildest talt usamarbejdsvillig computer er vi nu landet en havneby i Thailand, med en splinterny Dell i hænderne, takket være far Troels. Vi undskylder på vegne af upålidelig elektronik, og kaster om os med løfter om hyppigere livstegn. Men lad os begynde ved begyndelsen.
Kuala Lumpur mødte vi ved midnatstid, efter en kort flyvetur fra Medan. Vi tjekkede ind på et udmærket lille lodge i den temmelig feststemte bydel Bukit Bintang og sov rejsen af til beatet af Lady G og Katy P.
Vi mødte KL’s berømte shoppingcentre med oprejst pande, og en indkøbsliste af dimensioner. Fik købt det vigtigste og lidt til. Vi gik i seng med en sejr i bagagen og mod på en 2. dag der skulle vise os KL’s must sees. Både Central Market, en stor (og åbenbart lukket) moske, et hus med striber, et meget højt tårn på en bakke, et støjende nightmarket i Chinatown og de berømte Petronas Towers fik besøg og x antal turistbilleder med på vejen.
Da KL var købt, set og solgt igen lod vi Air Asia fragte os til solskinsøen Penang på Malaysias vestkyst. Vi landede i Georgetown efter en nat uden meget søvn, vurderede at mere by ikke var topprioritet, og begav os derfor mod kystbyen Batu Ferringhi, hvor vi stod af og helt tilfældigt væltede ind på det hyggelige og afslappede backpackerlodge Lazy Boys. Bedste beslutning hidtil. Vi ankom til Penang med en række skavanker hver især og ingen behov opfyldt. Vi sprang derfor på hovedet i seng, i håb om at sove feberen, maveondet og sengelusangrebet væk. Til vores store forbavselse, kunne en lur på små tre timer rent faktisk klare dette. Mest af alt fordi ejeren, Aslan, viste sig at være lidt af en multikunstner. Ikke alene har han en phd i marinebiologi, men han har arbejdet med, så vidt vi husker, 7-800 andre erhverv. Med sine doktorskills fik han behandlet Emilies kløende arme med noget så opfindsomt som aloe vera og talkum, og Pernilles underlige nyankomne infektion på benet blev diagnosticeret som et myrebid, og derefter behandlet med vatpinde, jod og senere hen reel anti-bakterie creme og afholdelse fra sand og vand. Det lyder ikke umiddelbart sjovt – og var det bestemt heller ikke – men ikke desto mindre har det virket, og fremtiden for det betændte kødsår ser lys ud. Med en fortid som chefkok for 25 uddannede kokke, lærte han os at kokkerere på bedste malaysiske stil, hvilket fik skræmt alle ideer om maveonde væk.
Det endte med 8 nætter (6 af dem frivillige) på stedet, hvor vi brugte tiden på at slappe af på stranden, gå en tur i en nationalpark, midnatsbade i selvlysende plankton og mest af alt feste med de andre backpackere, Aslan og vores nye millionærven Wan fra Fiji. Der blev desuden tid til at overvære en hinduistisk festival, hvor unge mænd går 22 km med kroge i massevis stukket igennem ryg og nakke, og fæstnet til snore som andre lader sig trække i, eller til store opsatser med ofringer som de danser rundt med på ryggen. Efter turen skulle de være rensede for deres synder, hvilket kan give den udefrakommende tilskuer temmelig mange associationer til korsbærere. Festivalen bliver dog betragtet som noget positivt, og andre unge mænd danser fulde og glade rundt om bærerne og kommer med opmuntrende tilråb, imens unge ugifte piger vandrer rundt imellem dem i deres smukke sarier. Et meget betagende scenarie, som er så fuldstændig overproppet med mennesker at man ender med at gå med strømmen i en slags trance, der først brydes når man bevæger sig væk fra hovedgaden, menneskemængden og musikken.
En anden ting der er værd at fortælle om er en tur vi tog forbi Georgetown, og ud til et stort buddhistisk tempel, der ligger på et bjerg, med en fantastisk udsigt over byen i horisonten. Her var farver, blomster og buddhafigurer i overflod, og det var svært ikke at lade sig imponere af byggeriets omfang, og de mange mange offergaver. Vi overvejede at sikre verdensfred med en lille mintgrøn silkesnor man kunne hænge på et træ til bønner, men turde ikke helt tage ansvaret på skuldrene. En undskyldning går ud til alle der troede vi tog ud med den slags hensigter.
Da Penang var set og oplevet (og vi havde overstået de to yderligere dage et visum til Thailand kostede os) tog vi to svenskere i hånden og begav os mod næste solskinsø, Langkawi, hvor Pernille havde tilbragt nytåret med familie og overbevist os andre om at strandene ikke måtte misses. Vi måtte tilbringe første nat på et temmelig ildelugtende værelse uden vinduer, eftersom Langkawi øjensynlig var helt og aldeles blottet for frie sengepladser. Fik dog plads på et hyggeligt guesthouse tæt på stranden, hvor vi havde et vindue og – for første gang siden Bandar Lampung – varmt vand! Stedet levede dog ikke op til de Lazy Boys standarder, som vi efter 8 overnatninger følte os hjemme i. Langkawi bød dog stadig på lækre strande (især når man kender smutveje til de mindre og mere forladte strande), og det blev da også til en ø-hopping tur for Ida og Emilies vedkommende, da Pernille tog en dag med far Troels i KL for at hente den nye computer (igen tak til AirAsia for at være så billige, at sådan noget rent faktisk kan betale sig). Et orange klistermærke blev placeret midt på brystet, hvilket gav os bange anelser for at vi var kommet på turist tur med paraply og guide. Heldigvis blev vi bare fragtet fra ø til ø og fik helt selvstændigt lov til at udforske de små øer ud for Langkawis kyst – vi så (endnu flere) smukke strande, store flokke af ørne, der blev fodret på havet og ikke mindst den legendariske Pregnant Maiden Lake, som efter sigende gør kvinder frugtbare og, hvis man er heldig, gravid, når man drikker vandet. Vi gjorde alt for at holde hovedet oven vande under vores lille svømmetur. Pernille vendte tilbage med rugbrød, dåseleverpostej og lakridser. (For syv søren, Severinsenfamilien er i høj kurs i øjeblikket!!) Så Valentinesday blev fejret med en leverstejsmad til morgenmad, et besøg ved et rismuseum, hvor Ida lærte at plante ris, solnedgang over det Indiske ocean og et rigtigt restaurantbesøg om aftenen. Sådan har vi aldrig fejret det før.

Selamat tinggal
Pernille Emilie Ida
Central Market, KL
Pyjamasbygningen
Fuldt smil for Petronas
Cooking class med Aslan
Nationalpark, Penang
På tur til Monkey Beach, Penang
Hammocks på Monkey Beach
Vild med Wan
Verdens gladeste billede
Midnatshygge på stranden
Hindufestival
Kek Lok Si, Penang
Buddhistisk pyntedrage
Se blomsterne, mor!
Syn for sagen om smuk strand på Lankawi
Den evige turist
Pregnant Maiden Lake og (knapt så pregnant) maiden
Ørne på øhop
Ida planter ris
Solnedgang på valentinesdag

5 kommentarer:

  1. Han var millionær med stort M! Han ankom i en Ferrari en dag og en Mercedes en anden og ejede et femstjernet hotel i Fiji. Vi blev inviteret til at komme og besøge ham i hans bungalow i Krabi.

    SvarSlet
    Svar
    1. I får den også lige her :-)

      Hej med jer! Mig og min ven har tænkt os at rejse i Malaysia i April/Maj efter knap to måneder i Thailand. Vi ved dog intet om Malaysia, og kunne derfor godt tænkte os at høre noget fra nogen med erfaring.
      - Er det en økonomisk (og praktisk) fordel at forudbestille hoteller?
      - Hvad betalte I ca. pr. nat?
      - Er det værd at rejse langs vestkysten? (fra Penang til KL)
      - Er der mange andre backpackere?
      - Er det nemt og billigt at benytte sig af offentlig transport dernede?
      - Kan I nævne nogle gode og dårlige ting ved Malaysia?

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Hej med jer! Mig og min ven har tænkt os at rejse i Malaysia i April/Maj efter knap to måneder i Thailand. Vi ved dog intet om Malaysia, og kunne derfor godt tænkte os at høre noget fra nogen med erfaring.
    - Er det en økonomisk (og praktisk) fordel at forudbestille hoteller?
    - Hvad betalte I ca. pr. nat?
    - Er det værd at rejse langs vestkysten? (fra Penang til KL)
    - Er der mange andre backpackere?
    - Er det nemt og billigt at benytte sig af offentlig transport dernede?
    - Kan I nævne nogle gode og dårlige ting ved Malaysia?

    SvarSlet