”Er I i LAOS?”, var mor Helles reaktion, da en skypesamtale afslørede det, for os, åbenlyse. Tubing i Vang Vieng er et festfænomen kendt over det meste af Sydøstasien og anbefalet til os af adskillige rejsende. Så ja, vi var i Laos. For at feste. I en gummiring. Som vi i øvrigt aldrig kom i, men det er en anden historie. Hvis man skal slutte præcis hvor vi slap – og det skal man den her gang – så uploadede vi et blogindlæg, hvorefter vi gik på Facebook, og fandt ud af at vi var ønskede et stykke nede af floden, hvor vores to svenske venner havde deres sidste dag med tubing. Vi troede vi havde misset dem (man tager ikke sin telefon med, da svømning tit er inkluderet, så når man først er der ude er det ikke sådan lige at komme i kontakt) så vi tog sommerkjoler, sandaler, tasker og kamera med og begav os ned for lige at se på sagerne, inden vi skulle hjem og sove busturen ud. Troede vi. Blev mødt af en fest vi ikke kunne stå for, så vi måtte ret hurtigt tage en beslutning om at tage tilbage til byen – ikke for at sove, men for at skifte tøj, lægge alle værdigenstande og springe i en tuk tuk tilbage til floden. Og så er den historie ikke længere for sarte midaldrende ører.
Skal man sige noget om Vang Vieng er det en by der ligger 4-5 timers kørsel af en vej der engang var asfalteret, gennem et landskab fyldt med rismarker og vandmelonboder. Byen synes at ånde gennem turisterne, og hver eneste bar har en konstant kørende dvd af tv-serierne Friends og Family Guy. Så kan man selv vælge hvad man vil pleje sine tømmermænd med. Rundt om området ligger høje maleriske bjerge, der kunne give en lyst til at se mere af landet, men desværre strammer programmet sammen om os, så det blev alt om det 4. land på vores tur.
La gohn
Pernille Ida Emilie
 |
| Tubing |
 |
| Svensker med tubingtrøje og tubingarmbånd - man går vel hele vejen |
 |
| Frisørsessions ved Ida og Emilie |
 |
| Tømmerchill i Vang Vieng |
 |
| Sovebus |
 |
| .. med begrænset plads til hovedet under brodering |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar