Østpå: Mekong Deltaet på 22 timer og ø-liv på Phu Quoc

Det lyder muligvis utroligt, at man kan se, opleve og nyde et af Vietnams mest attraktive områder på 22 timer, men vi forstår at være effektive, og med gode tips hjemmefra ramte vi det helt rigtige område i første forsøg. Der går hermed en tak hjem til søster Stinne, som fik os styret uden om de andre blegfede bøllehatte og ud blandt de søde lokale (okay, der var måske en enkelt hollænder eller to..).

Vi tog fra Saigon til Vinh Long, som er en lille by ud til Mekongfloden, og derved en del af det frodige Mekongdelta, som er kendt for sine floating markets og massive risproduktion. Her snakker vi noget der ligner at forsyne hele Vietnams befolkning, og vi skal hilse og sige, at de spiser mange ris! I Vinh Long boede vi på en ø i Mekongfloden, hvor vejene nærmere kunne betegnes som stier, og hvor høje (haha) vesterlændinge som os, skulle dukke os for ikke at få diverse botaniske udskejelser og eksotiske frugter i hovedet. Vi var tjekket ind i et såkaldt homestay og boede ved en rar familie, som serverede lækker elefantfisk for os og lånte os cykler, så vi kunne inspicere øen på egen hånd. De hev os også ud af sengen klokken 5 om morgenen, for at sejle os hen til Mekongdeltaets største flydende markeder, hvor små skibe havde specialiseret sig i hver deres varer. Efter at have sejlet forbi banan-, vandmelon- og løgbåde, besøgte vi en honningproducent, en frugthave og noget der kunne betegnes som en slikfabrik. Alt inkluderede naturligvis smagsprøver og muligheden for at købe de lokale specialiteter. Da alle kokoskaramellerne var kommet fri af tænderne, stod den på robådstur gennem deltaets smalle stræder, inden vi tog taskerne på ryggen og satte kursen mod Phu Quoc.

Vi nåede dog ikke målet i første forsøg, eftersom der er noget som hedder færgeafgangstider, og at disse åbenbart kun strækker sig til kl. 13… Vi travede rundt i havnebyen Rach Gia, i et forsøg på at underholde os selv, og blev mødt af en meget flot solnedgang. Vi snakker her den flotteste nogen af os har set! Vi fandt vej op i toppen af byens fyrtårn, hvor vi nød det smukke panorama over himlen, byen og havet i lilla og røde nuancer. Vi havde desværre ikke kameraet med på vandring, men hvis nogen finder ud af at hente billeder ud af nethinden, så er vi leveringsdygtige i nogle rigtigt gode af slagsen!

Dagen efter kunne vi endelig sejle ud til Vietnams perle – en ø ud for landets sydkyst som kaldes Phu Quoc (udtales ligesom den lyd hønen siger). Øen byder på kilometervis af lækker sandstrand og en vandtemperatur som ikke just kan betegnes som nedkølende. Vi lejede motorcykler (jaja med automatgear, men det var IKKE scootere!), og kørte på opdagelse på øens nordlige del. Her fandt vi blandt andet vores egen øde strand, hvor Connie og Jonna – motorcyklerne – fik et lille hvil, mens vi slog os løs på det uudforskede stykke land. Turen gik videre langs kysten og øens midte, hvor vi blandt andet blev mødt af krammeglade lokale piger for enden af en blind vej, fik ræset af sted i vildt anarki på en ufærdig motorvej og kørt gennem skov, hvor man kunne lugte pebermarkerne i nærheden. Da vi kom tilbage til vores bungalow opdagede vi et skjold af rødt sand på os selv og hinanden, efter at have kørt hurtigt på de tørre sandveje. Emilie tog sig ud som en anden Hella Joof parodi, og vi besluttede at hoppe direkte i havet inden nogen beskyldte os for forkert – og overdrevent – brug af bruncreme.

Den efterfølgende dag stod vi meget tidligt op for at udforske livet på havbunden (eller havoverfladen) med tætte dykkermasker og snorkler som ikke tog vand ind. Vi nød to forskellige områder ud for den nordlige del af øen (blandt andet ud for vores egen lille strand), som var fyldt med koraller og farvestrålende fisk. Vandet var ikke klart som på Koh Phi Phi, men til gengæld havde vi det næsten for os selv. For vandhunden Emilie, var det at plaske rundt i overfladen ikke nok – hun måtte længere ned! Hun tog derfor en dag mere med dykning – denne gang med ilt og på 10 meters dybde. Det var en rigtig sjov oplevelse, som hun helt sikkert skal prøve igen. Ida, som ikke tager så store beslutninger impulsivt, og Pernille, som ikke må dykke med ilt pga. af dårligt øre, tog i stedet en dag på stranden og spiste misundelsen væk med en lækker isdessert! Alle blev vi forkælede med en times massage på stranden – til 20 kr!! – inden vi badede i solnedgangen. Misundelige? Godt! Det var også meningen.

Nu kunne det være sjovt for os at vide, hvor mange som har sagt hønelyde mens de har læst det her indlæg..

Tạm biệt

Ida Pernille Emilie