Østpå: Effektiviteten stiger: Cambodja på 7 dage

… eller måske er vi lige lovligt høje i hatten ved at påstå, vi har set hele Cambodja på 7 dage. Tre stop blev det til; hovedstaden Phnom Penh, byen i vest, Battambang, og turistparadiset Siem Reap.

Phnom Penh bød på alt hvad vi efterhånden forventer af en asiatisk storby - Tuk-Tuks, templer, motorcykler og kopivarer. Vores egentlige mål med at tage til hvad vi ellers var blevet advaret mod, som en af Asiens mest møgbeskidte og larmende storbyer, var at se de berømte Killing Fields, hvor Khmer Rouge dræbte et enormt antal Cambodjanere tilbage i 70’erne. Vi gav os i kast med at forhandle med en af de omtalte Tuk-Tuks (chaufføren, that is, ikke selve køretøjet), og kom til sidst frem til en pris, alle parter kunne acceptere – efter vi havde vendt os om for at gå et par gange.
Ude ved Killing Fields var vi meget imponerede over den moderne teknologi, da vi fik udleverede Audio Guides, som kunne berette os om alle de ugerninger man kan begå på et område af ca. en halv kvadratkilometer. Med fare for at træde på knogle- og tøjrester trippede vi rundt mellem gamle massegrave og mærkede en klump i halsen vokse sig større med hvert skridt. Vi sluttede af med at gå ind i en stor stupa, som er bygget for at ære og mindes de døde, og som i 12 lag indeholder 9000 kranier, og et uvist antal knoglerester.
Vi skyndte os tilbage til storbyens sikkerhed, hvor gadesælgere og en god gang frokost kunne sætte Killing Fields lidt i baggrunden, og give os mod på at fortsætte videre ind i landet.

Det resulterede i at vi satte kursen mod Battambang, hvor vi havde læst at de havde et bambustog og nogle pæne templer. Det havde de også. Der var bare ikke nogen der havde informeret os om at det tempel vi valgte at se (som hed noget med banan, og det er da sjovt, og der skulle vi da op!) lå for toppen af 360 stejle trappetrin – der vel at mærke skulle forceres i 35 graders varme. Tre viljestærke piger tog kampen op, og tre temmelig trætte piger vandt en vidunderlig udsigt over det pandekageflade landskab Cambodja byder på. Templet var også flot, men det var ærlig talt en smule småt og i sidste ende talte vi mest om et skilt de havde hængende, som fortalte os at man ikke skulle tage bagvejen ned, da området stadig kunne være fyldt med gamle miner fra borgerkrigen. 180 graders rotering - og vi går denne vej, de damer!

Bambustoget var en noget nemmere tilgængelig attraktion, hvor vi blev placeret tre piger på en bambusplade – og da vores styrmand startede motoren, skal vi lige love for at vi drønede derud af. Det var skønt at nyde det flade landskab med vind i håret.

Sidste destination i det flade og støvede land var Siem Reap, byen der giver adgang til Cambodjas største turist attraktion; Angkor Wat. Vi sprang på cykler derud, glade og tilfredse med en hårdnakket vi-kan-da-klare-os-selv-og-selv-finde-vej-attitude. Vi fandt da også ganske rigtigt derud, men måtte slukøret hoppe bag på en scooter, der kørte os til et, som vi opfatter det, top hemmeligt billetkontor. … ganske vist et, som alle andre turister vidste alt om. Måske Emilies distræthed er begyndt at brede sig i flokken. Anyway, vi fik en billet, kom, så og sejrede sammen med de andre bøllehatte. Og Angkor Wat ligger nu nummer et på tempel-ratings listen! Det var virkelig storslået, flot og gammelt. Nogle steder så gammelt, at kæmpemæssige træer er vokset ned oven i templet.

Aftenerne er blevet brugt i og omkring Siem Reaps helt egen Jomfru Ane gade. Tænk billigere øl, mere karaoke, flere Tuk Tuks og friske forårsruller – og du er der.

Et besøg på en silkefarm nær Siem Reap er det også blevet til. Så bare spørg os, hvis du går og tumler med spørgsmål omkring fremstilling af silke. Vi er eksperter på området nu.

Turens sidste friske forårsruller er nu fortæret, og vi er ligeledes gået amok i den lokale ret, amoc, så næste stop bliver ukendte kulinariske oplevelser i Nepal, som er den næste egentlige destination. I morgen tidlig springer vi på en bus til Bangkok for et kort gensyn med Khao San Road før vi tager luftvejen til Nepal d. 4.

Lia Suhn Hao-y

Pernille Emilie Ida